Наши партнеры

Menu



OB henter David Nielsen

Dansk fodbold

Den norske klub IK Start bekræfter i dag på sin hjemmeside, at David Nielsen vender tilbage til Danmark for at spille i OB.

David Nielsen har gennem hele sin karriere kæmpet hårdt for fast spilletid. Nielsen har blandt andet spillet for FC København, AaB, FC Midtjylland og OB tilbage i sæsonerne 1993-1996 i Danmark. Nu drager han væk fra den norske klub IK Start, for i stedet at tiltræde i OB, bekræftede den norske klub i dag på klubbens hjemmeside.

”David ønskede at komme hjem til sin familie i Danmark. Så vidste vi, at han ikke ville komme til at have det godt i Start længere, og med tilgangen af Ole Martin Årst kunne vi tillade os at lade David gå,” fortalte nordmændenes sportschef Svein Mathisen til klubbens hjemmeside.

Med David Nielsens ankomst, har klubbens træner Lars Olsen rigeligt med muligheder i front, klubben råder lige nu over Bengt Sæternes, Srdjan Radonjic, Johan Absalonsen og Kim Christensen, som alle er meget indstillede på, at få fuld spilletid.



Kommentér

En kommentar til “OB henter David Nielsen

  1. Andreas Johnke siger:

    I 1996 spillede David Nielsen en halv sæson i Lyngby, han var den mest scorende i halvsæsonen og blev så sendt til tyske Düsseldorf så vidt jeg ved… Mener kun han spillede 10 kampe eller lign. for OB i 1994 og 1995…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu