Наши партнеры

Menu



OB forlænger med profil

Dansk fodbold

Den fynske klub har i dag meddelt, at de forlænger samarbejdet med Eric Djemba-Djemba, der siden tilkomsten i 2008 har været en god mand for fynboerne.

OB meddeler i dag på deres officielle hjemmeside, at de har forlænget samarbejdet med Eric Djemba-Djemba til udgangen af juni 2012. Det er en et-årig forlængelse af den nuværende kontrakt.

Direktør Kim Brink siger om forlængelsen:

”Eric Djemba-Djemba er en SAS Ligaens mest markante profiler, og det er glædeligt, at han har ønsket at fortsætte sin karriere i Odense Boldklub. Interessen er altid stor for en spiller af Djemba-Djembas kaliber, og derfor er vi naturligvis yderst tilfredse med, at begge parter har set store perspektiver i en forlængelse af kontrakten. Eric Djemba-Djemba er en vigtig spiller i OB’s trup. Det gælder både på banen, hvor han udfylder en central rolle, men det gælder også udenfor banen, hvor han med sit humør og med sin rutine og erfaring er med til at løfte resten af truppen. Vi ser frem til at have Eric Djemba-Djemba i truppen i de kommende tre år.”

Den 28-årige midtbanespiller fra Cameroun er også glad for forlængelsen og siger til klubbens hjemmeside:

”Jeg er tilfreds med kontraktforlængelsen. Klubben gør alt for at jeg er glad, og det er godt for mig, at jeg kan fokusere på at være her i OB. Vi har nogle vigtige kampe forude, så det er godt for mig at få det på plads og ud af hovedet, så jeg kan koncentrere mig om de vigtige opgaver vi står overfor.”

Djemba-Djemba spillede for Manchester United fra 2003 til 2005, men blev siden solgt til Aston Villa, der siden udlejede ham til Burnley. Da han skiftede til Qatar SC lignede det en afslutning på karrieren, men efter skiftet til OB i sommeren 2008 er der atter kommet gang i karrieren.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu