Direktøren for OB, Kim Brink, er meget tilfreds med ordningen med to transfervinduer, et til vinter og et til sommer. Dog er den prominente herre ikke tilfreds med, at vinduernes længde og lukketid varierer fra land til land. De skal harmoniseres, lyder meldingen.
Mandag aften lukkede transfervinduet for denne omgang. De danske klubber har handlet ind for rekordbeløb, og SAS Ligaen er atter en gang blevet styrket i spillerkvalitet. Hele ideen med transfervinduer er OB-direktør, Kim Brink, glad for.
“Jeg synes det er meget fornuftigt, at der er et transfervindue. Det stammer tilbage fra Bosman-dommen, for at have nogle regelsæt at rette sig efter. Jeg synes det er fint med to transfervinduer, det fungerer godt,” siger Kim Brink til bold.dk.
Dog er Brink ikke tilfreds med, at vinduerne klapper i på forskellige tidspunkter og datoer.
“Til gengæld synes jeg ikke om der er nogen der har åbent længere end andre, jeg mener det bør harmoniseres 100%. Lige nu ser vi at nogle lande har en dag mere, nogle har en uge mere, og det virker mærkeligt synes jeg. Det bør være ens regler for alle, ellers kan nogen lande spekulere i det,” slutter Brink.
Om der bliver gjort noget ved Brinks udmelding vides endnu ikke.
Skriv et svar