Menu



Nyt 1992-mirakel på vej?

Dansk fodbold

Det hurtige og lette svar er nej. Flere hold ved slutrunderne gør vejen til finalen længere, og niveauet mellem de 4-5 største favoritter og mellemholdene er vel også større end i 1992.

Kigger man på kvalifikationskampene til VM i Rusland i 2018 med danske briller, vil der nok også være et overtal af kampe, der understøtter ovenstående konklusion. Danmark som vinder af en stor international turnering inden for en overskuelig årrække er mere drøm end virkelighed.

Dog var der kampen, der fik os til, at tænke tilbage på grundlovsdag i Parken i 1985, hvor vi slog Sovjetunionen 4-2, på 6-1 sejren over Uruguay i 1986 og ikke mindst på 2-0 sejren over Tyskland, der gjorde os til Europamestre i 1992. Nemlig vores 4-0 sejr over Polen i Parken den 1. september 2017, der på det tidspunkt var verdens femte bedste nation. Det er det halmstrå, vi skal klamre os til.

Hvilke dyder kan vores nuværende landshold så med fordel kopiere fra vores historiske 1992-hold? Det altoverskyggende svar er ”vindermentalitet”. De eventyrlige historier om en flok ” tykke feriedrenge”, der vandt EM, er stærkt overdrevne.  Det var et hold med mange vindertyper, der var klar til at give alt, også selv om de var udmattede eller småskadede. For som træner Richard Møller Nielsen blev citeret for at sige:

”En fodboldspiller dur ikke, hvis han ikke kan løbe Fyn rundt uden at trække vejret”

På 1992-holdet var der ingen spillere, der udfordrede det naturlige hierarki med Peter Schmeichel, Flemming Povlsen og Brian Laudrup i spidsen. Det var med til at skabe en trup i harmoni, hvor alle kendte sin plads.

Hvis man kigger på spillerne, der har spillet VM 2018-kvalifikationskampe for Danmark i 2016-17, vil mange af dem nok være med til at præge holdet mange år frem. Mange rigtig dygtige og ”sultne” unge spillere står også klar i kulissen. Det er nemt at finde en håndfuld, der har den vindermentalitet og fightervilje, vi så på 1992-holdet, hvilket kan være med til, at bringe os et skridt nærmere den ellers så usandsynlige gentagelse af 1992-miraklet.

Vores skandinaviske venner fra Island har også bidraget til, at få optimismen til at boble hos de mindre nationer. Først med den meget flotte kvartfinaleplads ved EM i Frankrig i 2016, men også den næsten lige så imponerende 1. plads i VM2018-kvalifikationen foran hold som Ukraine og Kroatien https://extra.bet365.dk/news/da/Fodbold/finnbogason-glad-for-at-komme-til-vm, er med til at øge troen på, at David igen kommer til at slå Goliat i et stort internationalt mesterskab.

Man kan også skæve til andre store overraskelser i nyere tid for at skabe en ”det kan ske igen” følelse. Her er mesterskabet til Leicester i 2016 i den engelske Premier League nok den præstation, der står skarpest i erindringen. Og så gør det jo ikke noget, at en dansk målmand var en af frontfigurerne i denne sensation og tilmed én med EM-vinder DNA.

Og hvis sensationen sker igen, kan det vel lige så godt være med et dansk landshold i hovedrollen.



Kommentér



Top-menu
Menu