Hjernen bag den store skandale der fandt sted i italiensk fodbold, Luciano Moggi, har sammen med syv dommere modtaget yderligere straf for korruption. Moggi selv har fået en karantæne på 14 måneder.
Luciano Moggi er blevet idømt 14 måneders karantæne fra sit embede som følge af at have oprettet et privat telekommunikations-system, som sørgede for, at flere af de italienske dommere kunne kommunikere med en række sportsdirektører uden følger.
Systemet blev oprettet ved at Moggi købte sig en række schweiziske SIM-kort, således at de italienske myndigheder kunne holdes ude af spillet. Mens den tidligere Messina-direktør, Mariano Angelo Fabiani er blevet idømt fire års karantæne, har en række dommere modtaget 18 måneders udelukkelse. Det drejer sig om Tiziano Pieri, Salvatore Racalbuto, Stefano Cassarà, Antonio Dattilo, Paolo Bertini, Marco Gabriele og Marcello Ambrosino.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar