Den nye træner i Deportivo La Coruña bliver den tidligere Real Sociedad-træner Miguel Ángel Lotina, som fratrådte sin stilling for nyligt.
Miguel Ángel Lotina forlod i sidste uge Morten Skoubos klub Real Sociedad, og siden da, har der i medierne været spekuleret i, om træneren forsøgte at køre sig selv i Deportivos søgelys. I dag blev disse spekulationer bekræftet, da klubbens ledelse præsenterede den 50-årige Lotina som den nye mand i trænersædet.
”Jeg er meget glad og ivrig efter at påbegynde arbejdet i Deportivo, fortalte Lotina, som har underskrevet en etårig kontrakt med klubben.
”Jeg er her i én sæson. Det vigtige er dog ikke kontraktens længde, men at jeg har en god fornemmelse med dette projekt, som startede for et stykke tid siden,” sluttede den nye træner i Deportivo ifølge bold.dk.
Deportivos tidligere træner Joaquín Caparros, valgte at stoppe grundet en skuffende sæson, da han kun formåede at føre holdet til en 13. plads i den spanske liga.
Skriv et svar