
Under EM i Schweiz og Østrig vil spillernes mindste bevægelser blive kortlagt af 16 kameraer på hvert stadion.
Arsenals franske træner Arsene Wenger har af flere omgange vist sig som fortaler for teknologien i fodbold. Arsenal-træneren har eksemplevis ønsket en elektronisk enhed i bolden, så man altid er sikker på, at bolden er over stregen, en teknologi som af flere omgange er blevet afprøvet.
Nu er Arsene Wenger så blevet ambassadør for en ny form for teknologi, der vil blive brugt under den kommende EM-slutrunde. Firmaet Castrol vil således under EM i Østrig og Schweiz have 16 kameraer på hvert stadion, kameraer som skal kortlægge spillernes mindste bevægelse.
”Der er 22 spillere på banen, men som træner har du kun to øjne at se med. Derfor er sådanne analyser og statistikker værdifulde for mig, og jeg bruger dem i forbindelse med enhver kamp,” siger Wenger om projektet.
Den nye teknologi fra Castrol beskrives som temmelig avanceret, og hidtil har den således været brugt i militært henseende, til at spore og kortlægge mål for missiler.
Skriv et svar