Наши партнеры

Menu



Ny AC Milan-træner vælger sin anfører

Italiensk fodbold

I dag holdt den nye træner for AC Milan, Leonardo, sin første pressekonference som træner for klubben. Han talte om sin første måned i klubben og afslørede, hvem klubbens nye anfører bliver.

AC Milan har måttet sige farvel til en række prominente navne siden den forgange sæson, herunder træner Carlo Ancelotti, midtbanespilleren Kaká og tidligere anfører, Paolo Maldini.

Den nye træner, Leonardo, erkender tabet, men forsøger at se fremad:

”Jeg var meget tæt på Carlo gennem hans tid som træner, og det er spændende at overtage pladsen efter ham. Jeg var også meget tæt på Paolo og Kaká; vi var alle en enhed. Men efter en måned er jeg endnu mere overbevist om, at jeg valgte rigtigt. Vi har et godt hold.”

Klubbens 32-årige midtbanespiller, Massimo Ambrosini, er parat til at underskrive en ny kontrakt med AC Milan, og det er Leonardo glad for. Han sagde på pressekonferencen:

”Jeg er glad for Max, for han har AC Milan i sit DNA, ligesom Albertini, Maldini, Costacurta og Baresi. Han symboliserer Milan. Derfor bliver min første handling som træner at gøre Ambrosini til min første anfører.”

Leonardos første optrædener med AC Milan bliver fra 19. til 26. juli, hvor klubben skal til USA og spille træningskampe mod Club America, Chelsea og Inter.

Selv havde Leonardo en stor karriere som spiller og nåede blandt andet at spille 5 sæsoner i AC Milan fra 1997 til 2001 og i 2002/2003-sæsonen. I alt nåede han at spille 376 kampe og score 69 mål, heraf 125 kampe for det brasilianske landshold. Han har ikke UEFA-licens til at fungere som træner, men har fået dispensation, fordi han som spiller vandt VM med Brasilien i 1994. Det forventes dog, at han snarest gennemgår et trænerforløb.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu