Наши партнеры

Menu



Nordstrand sikrede FCK tre point

Dansk fodbold

Morten Nordstrand havde indtil dagens kamp ikke fået spilletid i SAS Ligaen, men alligevel var angriberen skarp foran mål og var med sit mål til 2-1 en væsentlig del af FCK’s sejr, der bringer københavnerne op på førstepladsen.

FCK skulle revanchere deres nederlag sidste weekend mod Esbjerg og det var tydeligt at se. I første halvleg havde hjemmeholdet adskillige chancer for at sende bolden i mål, men skarpheden udblev foran mål.

Efter 15 minutters spil kom Kvist fri i højre side og fik sendt en kvalificeret afslutning afsted, men bolden blev flot reddet af Arek Onyszko i fynboernes mål. Man kunne ikke klandre Kvist for sin afslutning, men derimod Ailton, der havde en kæmpe chance i første halvleg, hvor han blev spillet fri af Santin, sådan han kom alene igennem med Onyszko, men Ailton overplacerede sit skud.

Selvom begge hold havde deres andel af chancer, så forblev første halvleg målløs, men der skulle ikke gå lang tid af anden halvleg før der var lavet om på det. Et OB-frispark havnede i FCK’s felt, hvor William Kvist fumlede med bolden og mistede den til Esben Ruud, der sendte bolden i mål.

Kort tid efter udlignede Atiba Hutchinson, som opfangede bolden omkring OB’s felt og flugtede bolden ind i OB-målet, hvor Onyszko ikke så alt for heldig ud.

Det lignede længe kampen ville ende uafgjort, men indskiftede Morten Nordstrand, der spillede sin første SAS Liga-kamp i foråret, ville det anderledes. Efter 83 minutter modtog han bolden fra Hjalte Nørregaard og han lagde derefter bolden til rette og derefter sendte en afslutning afsted, som via indersiden af stolpen, røg ind bag chanceløse Arek Onyszko.

I den resterende del af kampen formåede OB ikke at etablere et pres på FCK og derfor endte kampen 2-1 til hjemmeholdet, der tilbageerobrer førstepladsen fra Brøndby.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu