Наши партнеры

Menu



Nordsjælland på førstepladsen efter sejr

Dansk fodbold

Silkeborg IF løb lørdag ind deres første nederlag i denne sæson, da oprykkerne på udebane blev besejret af FC Nordsjælland, der rykker op på førstepladsen i SAS Ligaen.

Oprykkerholdet Silkeborg har i deres første tre SAS Liga-kampe i denne sæson fået point, og lørdag skulle Silkeborg så forsøge at hente flere point, da man var på besøg i Nordsjælland. FC Nordsjælland havde ligesom Silkeborg endnu ikke tabt, dog havde nordsjællænderne kun spillet to kampe.

Gæsterne fra Silkeborg startede kampen godt, men Christian Holst misbrugte en stor chance, og så var skarpheden anderledes god i den anden ende af banen. Der var spillet bare syv minutter af opgøret, da Rawez Lawan scorede til 1-0 efter en Nordsjælland-kontra, hvor Silkeborgs forsvar ikke så for godt ud.

Silkeborg havde det svært, og blev overmatchet af hjemmeholdet, der var mere boldsikre. Også foran mål var spillerne fra Nordsjælland sikre. Efter 24 minutters spil var Lawan atter på spil, dog ikke som målscorer denne gang. Lawan lagde en førstegangsaflevering ud til Stephan Petersen, der scorede sit tredje mål og gjorde det til 2-0.

I anden halvleg var der chancer til begge mandskaber, men FC Nordsjælland lod aldrig sejren komme i fare. Martin Bernburg, der efter årsskiftet skifter til Brøndby, blev skiftet ind, og kom i kampens sidste minut på måltavlen.

Kampen endte med en sikker 3-0-sejr til FC Nordsjælland, der med de tre point rykker op på SAS Ligaens førsteplads. Allerede i morgen kan AGF dog tilbageerobre denne placering, når de møder HB Køge.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu