Наши партнеры

Menu



Nordsjælland giver slip på tre talenter

Dansk fodbold

FC Nordsjælland vil ikke tilbyde nye kontrakter til de tre talenter Nicklas Granzow Jørgensen, Ercan Demirbas og Tobias Toftesgaard.

Der bliver ikke nogen kontraktforlængelser til Nicklas Granzow Jørgensen, Ercan Demirbas og Tobias Toftesgaard i FC Nordsjælland, når deres kontrakter udløber ved årsskiftet. Klubben har ikke plads til de tre 19-årige i truppen.

”Det er nu engang sådan, at vi kun har et begrænset antal pladser i truppen omkring SAS Ligaen. Og for at gøre plads til nogen må man sige pænt farvel og tak til andre. Især når en spiller har nået en alder, hvor han skal spille fast for at udvikle sit talent til dets fulde potentiale,” siger Jan Laursen.

”Og derfor er det mest fair, at give en svær besked til tre af vores unge mænd, der ellers alle har levet op til det vi kunne forlange af dem – både socialt uden for træningsbanen og indsatsmæssigt på den. Men ingen af dem har desværre kunne kæmpe sig igennem til spilletid i SAS Ligaen,” siger Jan Laursen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu