Наши партнеры

Menu



Nørlund stopper efter denne sæson

Dansk fodbold

Vejles offensive midtbanespiller, Alex Nørlund, har besluttet sig for, at stoppe sin fodboldkarriere, når kontrakten udløber den 30. juni.

Vejles 34-årige midtbanespiller, Alex Nørlund, har valgt at stoppe karrieren, når hans kontrakt med den nedrykningstruede SAS Liga-klub udløber den 30. juni.

”Beslutningen er taget. Det føles vemodigt. Men jeg synes, tidspunktet er rigtigt,” forklarer Nørlund til sporten.dk, som forklarer, hvad fremtiden byder på.

”Jeg har en HH-uddannelse og har arbejdet med engros-handel, inden jeg blev fuldtids-professionel. Jeg kunne godt tænke mig et job inden for indkøb og salg. Gerne med berøring til sportsverdenen. Og jeg synes, man har en god ballast med fra fodbold-tilværelsen, hvor man er vant til at være teamspiller, resultat-orienteret og arbejde under pres.”

”Jeg håber, jeg kan spille med hjemme mod AGF på sidste spilledag,” siger han.

Nørlund har offentligt vist sin utilfredshed over, at klubbens ledelse har været passiv, når den skulle informere ham om fremtiden i klubben.

Nørlund har været i Vejle af tre omgange, hvor han debuterede som professionel tilbage i 1993, hvor hans første ophold løb seks år.

Siden hen skiftede han til Viborg FF, som han spillede for i to sæsoner. Derefter røg han tilbage til Vejle Boldklub, hvor han spillede et år. Fra 2002 til 2004 repræsenterede han AGF, mens han fra 2004 til 2006 igen var i Viborg-trøjen.

I 2006 vendte han tilbage til Vejle Boldklub, som netop havde sikret sig oprykning. Han har i skrivende stund spillet 223 kampe og scoret 38 mål for Vejle.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu