
I dag blev det en realitet, at Siena blev den niende Serie A-klub, som skiftede manden i trænersædet ud – den nye mand er den urutinerede Andrea Mandorlini.
Seinas tidligere træner Mario Beretta forlod posten efter den forgangne sæson, og nu står klubben klar med afløseren.
Den nye afløser er den 47-årige Andrea Mandorlini, der træder til med en meget lille trænererfaring fra Serie A.
Mandorlini stod i spidsen for Atalanta tilbage i sæsonen 2003/2004, men her blev det ikke til mange kampe i trænersædet, før klubben besluttede at aflevere ham en fyreseddel. I den forgangne sæson formåede Mandorlini at føre Padova fra bunden af Serie C1 A frem til en 7. plads.
Siena var i den forgangne sæson meget heldige med at undgå nedrykning, de endte på en 15. Plads i Serie A, hvor de blot var ét enkelt point fra at rykke ned.
Klubben hentede få dage siden nye friske forstrækninger, i form af den græske målmand Dimitrios Eleftheropoulos og den tjekkiske midtbanespiller Luckas Jarolim.
Skriv et svar