Når aftenens EM-kval-opgør er fløjtet af, vil EM-håbet være spoleret for fem hold, mens fire hold vil stå med en EM-billet hver til EM-slutrunden 2008, der spilles til sommer i Østrig og Schweiz.
12 nationer er allerede klar til næste års EM-slutrunde, der finder sted i Østrig og Schweiz, mens de ni resterende kæmper om de fire tilbageværende pladser. De tre nordiske nationer Norge, Finland og Sverige, er fortsat med i kampen om pladserne.
I gruppe A sidder Portugal med det bedste udgangspunkt. Portugiserne behøver blot at spille uafgjort hjemme mod Finland, der omvendt skal besejre portugiserne i aften, hvis de vil melde sig i jagten på EM-billetten. Set fra de andre to nationers synspunkt må Serbien ikke hente 3 point i deres seneste to kampe, så bliver det nemlig dem, der får billetten.
Tættere ser det ud i gruppe C, hvor de forsvarende europamestre, Grækenland, allerede har sikret sig videre avancement, mens den anden billet lader at gå til Tyrkiet. De kan med en sejr over Bosnien selv afgøre deres skæbne. Norge, der er bejleren i gruppen, skal vinde, samtidig med at de skal håbe på, at Bosnien hugger point fra tyrkerne, for at de kan sikre sig en plads ved slutrunden.
På Wembley skal England have point mod Kroatien, hvis de skal gøre sig forhåbning om at kvalificere sig. I og med at kroaterne er videre, kan englænderne forvente, at de får det lidt lettere. Hvis England ikke henter point på hjemmebanen, vil Rusland, hvis de henter en sejr over Andorra, være videre til EM.
I Danmarks gruppe F. Er danskernes EM-flamme som bekendt pustet ud, mens vores naboer fra Sverige kan snuppe den tilbageværende plads. Et enkelt point på hjemmebane vil være nok til at sikre sig EM-deltagelse næste år. Nordirland er afhængige af lettisk sejr, samtidig med at de selv skal hente en sejr mod Spanien, der er EM-klar.
Polen, Italien, Frankrig, Grækenland, Tjekkiet, Tyskland, Kroatien, Spanien, Rumænien og Holland, samt værterne Østrig og Schweiz, er allerede klar til EM-slutrunden.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar