
Newcastles Joey Barton skal ruske tremmer frem til den 3. januar, hvilket betyder, at han går glip af Newcastles to næste Premier League-kampe. Dommeren afviste at løslade ham mod kaution.
Den 25-årige midtbanespiller, Joey Barton, med det store temperament, får nu endnu sværere ved at slippe for sit dårlige ry.
Han er atter havnet i mediernes negative søgelys, efter at han blev anholdt i går. Han blev sigtet for vold og trusler.
Dommeren i Liverpool City, Magistrates Court, afviste at løslade Barton mod kaution, hvilket betyder, at han kan se frem til at sidde bag tremmer under Newcastles kommende to Premier League-kampe, hvor holdet møder Chelsea og Manchester City.
Skriv et svar