Наши партнеры

Menu



Nedved stopper sin karriere

Andet fodbold

Den 36-årige tjekke stopper sin karriere ved udgangen af indeværende sæson.

Pavel Nedved blev hentet til Juventus fra Lazio i 2001 for ca. 285 mio. kroner som erstatning for Zinedine Zidane, der var skiftet til Real Madrid. Nedved formåede at udfylde tomrummet efter Zidane og var blandt andet medvirkende til, at Juventus kunne vinde Serie A i sæsonerne 2001/2002 og 2002/2003.

I 2006 stoppede han på det tjekkiske landshold efter 91 landskampe, og efter denne sæson er det også slut med klubfodbolden.

”Jeg stopper efter denne sæson, uanset hvordan vi klarer os i Champions League og Serie A. Min beslutning står ved magt, og jeg tror ikke, jeg skifter mening. Det er det rigtige tidspunkt at stoppe på,” siger han til uefa.com.

2003 var et gyldent år for Nedved, hvor priserne på det nærmeste stod i kø. Han blev således kåret til årets spiller i Serie A, årets udenlandske spiller i Serie A, Europas bedste spiller, bedste midtbanespiller i Champions League og årets bedste tjekkiske spiller. Han kom desuden på årets hold i UEFA-regi og blev kåret til Tjekkiets bedste spiller gennem tiderne.

Pavel Nedved vil nu hellige sig sin familie.

”Jeg har drøftet det med min kone, og hun er også en smule træt. Jeg har brug for at tilbringe mere tid med min familie, der har støttet mig i så mange år,” siger han til uefa.com.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu