Наши партнеры

Menu



Nedrykker forlænger med anfører

Dansk fodbold

Nedrykkeren Viborg har netop forlænget kontrakten med anfører Jakob Glerup med to år. Han skal være med til at sikre viborgenserne oprykning til Danmarks bedste række.

Lørdag tørner Esbjerg og Viborg sammen i Viborgs sidste SAS Liga-kamp for denne omgang. I næste sæson vil de grønklædte være at finde i 1. division, men det afholder ikke Jakob Glerup fra at forlænge med klubben.

“Jeg glæder mig mest til, vi rykker op igen, men jeg glæder mig også til bare at vinde fodboldkampe igen, og til at møde op med et smil til mandagstræningen efter en sejr søndag. Det er lang tid siden, men det skulle der være muligheder for i 1. division,” siger Jakob Glerup til klubbens hjemmeside – og fortsætter:

“Jeg skal være med til at sørge for, at der ikke går for meget hæl og tå i den. Vi skal køre på for fuld skrald hver eneste gang, og det kommer til at kræve benhårdt arbejde både til kamp og træning, hvis det skal lykkes,” siger Glerup.

Glerup har spillet hele sin professionelle karriere hos Viborg FF.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu