Наши партнеры

Menu



Muntari vil spille for Roma

Andet fodbold

Stefano Antonelli, der er agent for den ghanesiske spiller, afslører at hans klient ville blive glad for at slutte sig til Roma.

I går havde Antonelli et langt interview med en lokal radio i Rom, hvor han afslørede sin klients ikke så hemmelige drøm: at skrive en kontrakt med AS Roma. Ifølge Antonelli blev den ghanesiske stjernespiller yderst imponeret af atmosfæren på Romas hjemmebane Olimpico, og kvaliteten af holdet, da Udinese mødte dem for et par uger siden, der endte med en sejr på 3-1 til Roma.

Derfor har Muntari opfordret sin agent til at overveje en transfer til Roma, hvor han vil blive genforenet med sin tidligere træner Luciano Spalletti.

Den ghanesiske landsholdsspiller kom til Udinese i 2002, da han kun var 17 år gammel. Muntari var en af det ghanesiske landsholds højdepunkter under VM sidste år i Tyskland, og han scorede et mål i 2-0 sejren over Tjekkiet.

Dog har Roma rettet sit fokus på den forestående Champions League kamp mod Manchester United, og på at forhandle en kontraktforlængelse på plads med Chivu, Mexes og Mancini ifølge goal.com.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu