Наши партнеры

Menu



Mourinho fortsætter i Chelsea

Engelsk fodbold

Efter dagens FA Cup-triumf over Manchester United, forsikrede Chelsea manager José Mourinho, at han har tænkt sig at opfylde kontrakten med klubben.

Da han først havde fået trofæet i hænderne var han ikke meget for at slippe det igen. Efter portugiseren som den sidste havde fået fingrende i trofæet, stormede han straks hen til Chelsea-fansene, for at fejre sejren med dem.

Og skal man tro hans efterfølgende kommentar på pressekonferencen efter kampen, er Mourinho heller ikke til at skille ad fra Chelsea. Rygterne har ellers gået på at den russiske ejer Abramovich og Mourinho har været mindre enige på det seneste, og at portugiseren derfor snart vil være fortid i den engelske storklub. Men det kommer ikke til at ske, hvis vi skal tro manden selv.

”I tvivler, men hvad kan jeg gøre? Jeg har en kontrakt, jeg vil blive, og klubben siger, at den vil have mig. Når de siger det offentligt, har jeg ingen grund til at tvivle på det,” sagde Mourinho.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu