
Efter nederlaget til Spanien i lørdags har landstræner Morten Olsen valgt at skifte taktik og spilsystem op til onsdagens kamp mod Letland.
Morten Olsen meddelte op til mandagens træning i Vedbæk at landsholdet vil ændre taktik og spillestil med henblik på EM-kvalifikationskampen på onsdag mod Letland. Olsens foretrukne 4-3-3 vil blive lagt på hylden for en tid, og erstattes af 4-4-2-systemet, hvor der spilles med fire midtbanespillere og to angribere.
Den nye opstilling blev afprøvet under mandagens træning, og her var der byttet lidt rundt på pladserne i forhold til kampen mod Spanien. Chris Sørensen havde overtaget venstre back fra Niclas Jensen, Thomas Kahlenberg optrådte på venstre midtbane i stedet for Jesper Grønkjær, mens Nicklas Bendtner dannede angrebsduo med Jon Dahl Tomasson. Leon Andreasen var dermed også væk sammenlignet med de 11 startende mod Spanien.
Hvor meget der skal lægges i dette må tiden vise, men det lader til, at der er nye toner på vej i landsholdslejren.
Skriv et svar