Danmarks landstræner, Morten Olsen, har motiveret Hamburger SV-danskeren, Michael Gravgaard, til at blive ved med at kæmpe for sin landsholdschance.
Michael Gravgaard opnåede ikke den spilletid, som han havde regnet med hos franske Nantes. Derfor blev han i vinter udlejet til Bundesliga-topholdet Hamburger SV, hvor han har fået fuld opbakning fra cheftræner Martin Jol. Således har danskeren spillet samtlige kampe, på nær en række kampe, hvor han havde beskadiget sin hånd, og derfor ikke kunne deltage.
Gravgaards megen spilletid har atter gjort ham attraktiv i Morten Olsens øjne, og han har derfor opfordret ham til at knokle videre for at komme i betragtning til landsholdsfodbold.
”Landstræneren har opfordret mig til at klø på, og så må vi se, om det rækker. Mit mål er at bidrage med så meget, jeg kan, hvos ellers der er brug for det, og helbredet rækker til det,” fortæller Michael Gravgaard til B.T.
Olsens fortrukne mand, som erstatning for Martin Laursen, der valgte at stoppe sin landsholdskarriere, er Per Krøldrup.

d. 19/02/2026 23:55 |
Skriv et svar