Milans vicepræsident har i dag udtalt, at klubben er villige til at betale en sum for at overtage Beckham permanent, hvis LA Galaxy vil sælge.
Der har været mange spekulationer omkring David Beckhams fodboldfremtid. Skal han blive i Milan, eller skal han tage tilbage til LA Galaxy. Milan-vicepræsident, Adriano Galliani, er dog ikke i tvivl. Han vil gerne købe englænderen fri, hvis den amerikanske klub er villig til at sælge.
“Hvis Beckham bliver enig med Galaxy, er vi parate til at betale et beløb. Vi skal mødes med hans rådgivere i de kommende dage,” siger Milans vicepræsident, Adriano Galliani, til Sky Sport.
David Beckhams nuværende lejeaftale med Milan udløber den 9. marts.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar