AC Milan-legenden Paolo Maldini reagerede voldsomt, da han blev præsenteret for nyheden om, at Kaka var blevet solgt til Real Madrid.
AC Milans tidligere anfører og store legende, Paolo Maldini, som for kort tid siden valgte at indstille sin karriere i en alder af 40 år, anser klubbens chancer i Champions League for minimale, efter at klubben har solgt superstjernen, Kaka.
”Kaka er den første spiller i den kaliber, som klubben har solgt. Det ville aldrig være blevet overvejet tidligere,” forklarer Paolo Maldini ifølge Ritzau og fortsætter:
”Når man ser på beløbet, så er det logisk, men det er også logisk at opsætte opnåelige mål. Uden Kaka er det en utopisk tanke at vinde Champions League.”
Real Madrid købte brasilianske Kaka for 510 millioner kroner.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar