Наши партнеры

Menu



Mikkel Thygesen i problemer

Tysk fodbold

Da efterårets store danske profil i SAS-Ligaen skiftede tilværelsen i FC Midtjylland ud til fordel for den tyske 1. Bundesliga og Borussia Mönchengladbach, var der store forventninger til den unge dansker.

Thygesen havde først syntes på vej til Alemannia Aachen i den tyske 2. Bundesliga. Dette skifte gik dog i vasken, grundet uenighed om prisen på midtbanespilleren, og kort tid efter, skiftede han til Borussia Mönchengladbach.

Man anså det som en god mulighed for danskeren, da han ville få spilletid i en tysk middelklub i den bedste række.

Dog er succesen udeblevet. Mikkel Thygesens plads på banen optages af holdets stjerne, Federico Insúa, og denne plads synes ikke mulig for den målscorende midtbanespiller at erobre. Ikke engang på klubbens andethold, får han fuld spilletid, og en tysk journalist fra avisen Bild udtaler til BT: “Han er ikke nogen rigtig målscorer, og på hans position på midtbanen spiller Federico Insua, så det er noget svært for danskeren. Thygesen har lang vej til førsteholdet. Klubben har sagt, at han spillede på andetholdet for at få lidt spilletid, men vi ved ærligt talt ikke, hvorfor de hentede ham”.

Skal man tro journalisten, er der ikke lyse udsigter for danskeren. Og han kan derfor ende med at være tilovers i det vesttyske.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu