Наши партнеры

Menu



Mike Tullberg: Reggina er sindsygt

Italiensk fodbold

Udenlandseventyret har ikke været en succes for den tidligere AGF-spiller, Mike Tullberg. Det har fået Tullberg til at gå så langt, at han bliver væk fra Reggina efter sommerferien. Fremtiden er endnu uvis for den stærke angriber.

Mike Tullberg, der bedst huskes for sit sene mål i en SAS Liga-kamp mod Brøndby IF, skiftede i august 2007 fra AGF til syditalienske Reggina. Ingenting er gået som det burde, og Tullberg har nu fået nok af livet i Reggina, som han beskriver som sindsygt.

“Jeg har solgt mine møbler og alle mine ting. Jeg skal ikke tilbage til Italien. Det er så sindsygt dernede. Jeg har været udsat for så mange mærkelige episoder og chikanerier. Jeg vil ikke mere,” siger Mike Tullberg.

En frustreret dansk angriber, der ikke ønsker at vende tilbage til Reggina efter sommerferien. Han ved endnu ikke, hvor karrieren fortsætter efter pausen, men agenten er sat i sving.

»Det arbejder min agent på. Jeg var tæt på at komme til en anden klub for et par dage siden, men det gik i vasken,« siger 22-årige Mike Tullberg.

Mike Tullberg udelukker desuden heller ikke et comeback til AGF, hvor han spillede før katastrofetiden i Italien.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu