Наши партнеры

Menu



Mike Jensen forlænger med tre år

Dansk fodbold

Brøndby IF har i dag meddelt, at klubben har forlænget kontrakten med den unge midtbanespiller Mike Jensen. Den nye aftale løber frem til udgangen af 2012.

Brøndby IF’s 21-årige midtbanespiller, Mike Jensen, har i denne sæson tilspillet sig en fast plads i startformationen, hvor han har bevist sit værd. Klubbens ledelse har i dag belønnet spillerens flotte præstationer med en kontraktforlængelse, som løber yderligere tre år frem.

”Jeg har hele tiden sagt, at det er her i Brøndby, jeg vil slå igennem for alvor, så det er klart, at jeg er meget glad for, at det hele nu er faldet på plads. Jeg har hele tiden gerne ville forlænge kontrakten, og nu er der kommet ro på det hele, så jeg kan koncentrere mig om, at gøre det så godt som muligt på banen,” forklarer Mike Jensen i en pressemeddelelse fra Brøndby.

”Jeg er selvfølgelig glad for, at vi har forlænget med Mike. Han har været igennem en rigtig god udvikling, hvor han har taget en masse ting til sig og selv skal have al den kredit, der skal gives. Han har fået meget større variation i spillet og bedre balance mellem det simple og det spektakulære,” fortæller holdets cheftræner Kent Nielsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu