Наши партнеры

Menu



Midtjylland forlænger med U19-anfører

Dansk fodbold

FC Midtjylland har i dag forlænget kontrakten med Erik Sviatchenko, der er anfører for klubbens U19-hold. Han er nu at finde hos FCM frem til sommeren 2012.

For fire år siden skiftede den dengang 14-årige Erik Sviatchenko fra Viborg til FC Midtjylland. I dag er han anfører for ulvenes U19-hold, og nu har han så forlænget kontrakten med SAS Liga-holdet, så den nu løber frem til sommeren 2012.

“Erik lever helt sikkert op til akademiets motto, der lyder “Den, der opgiver at blive bedre, ophører med at være god”. Han er efter et langt skadesmareridt på halvanden sæson kommet tilbage på banen for os med enorm energi, og så er han ellers fortsat med at yde en god præstation kamp efter kamp, mens han også er et forbillede for alle de andre unge på akademiet,” siger akademidirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.

I foråret fik Erik Sviatchenko en enkelt kamp for SAS Liga-mandskabet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu