
David Beckham er ikke just i kampform, men formåede alligevel at imponere Milans træner Carlo Ancelotti, og englænderen kan få sin debut for den italienske storklub den 11. januar.
Den 33-årige englænder David Beckham fik imponeret Milans træner Carlo Ancelotti. Ancelotti kunne leve med, at Beckham scorede selvmål under Milans morgentræning lørdag.
David Beckham spiller oprindeligt i den amerikanske fodboldliga Major League Soccer, men da denne ligger stille i øjeblikket, er Beckham kommet til Italien på en lejekontrakt af tre måneders varighed. Hans nye holdkammerat, hollænderen Clarence Seedorf, har før sat spørgsmålstegn ved, om Beckham kan nå at komme i kampform inden aftalen udløber.
Det tyder alt således på, at han kan. Carlo Ancelotti overvejer om han skal sende Beckham i kamp allerede næste weekend mod AS Roma.
“Han kan være klar til kampen mod Roma. Det er rigtigt, at han ikke har spillet den seneste tid, men han har trænet hårdt, og han har gjort et fantastisk indtryk,” siger Ancelotti til avisen Corriere Dello Sport.
David Beckham har før spillet i storklubberne Manchester United og Real Madrid.
Skriv et svar