Наши партнеры

Menu



Michael Laudrups opskrift på succes

Andet fodbold

Spartak Moskvas danske cheftræner Michael Laudrup er udmærket klar over, at det er usandsynligt at hente store stjerner til hovedstaden, derfor er det vigtigste for ham, at han kan være med til at forme en talentfuld trup.

For den russiske ligas vedkomne, er transfervinduet åbent frem til udgangen af februar. Spartak Moskva med danske Michael Laudrup i trænersædet har da også tænkt sig, at benytte sig at muligheden for at forstærke sig, men hovedstadsklubben kan ikke hente de store stjerner, indser Laudrup, der samtidig giver opskrift på, hvordan holdet kan få succes igennem spillermaterialet.

”Det er ikke muligt for os at have et hold af superspillere som Cristiano Ronaldo eller Messi, det er vi fuldstændig klar over. Det, som er vigtigt for mig nu, er, at alle mine spillere arbejder stenhårdt og giver sig 100 pct. i kampene. Jeg kan påvirke mine spillere på mange måder, men selv den bedste træner kan ikke give en spiller talent,” forklarer Laudrup til B.T., og fortsætter:

”Vi har haft meget fokus på det fysiske. Det er svært at lære en spiller teknik, men fysikken kan altid forbedres. Enhver der tror, at en overbevisende første halvleg er ensbetydende med en sejr, tager fejl. Det er et faktum, at en kamp afgøres i slutningen på grund af træthedsfejl,” siger Laudrup endvidere.

”Jeg vil gerne have, at vi kan lægge et stort pres på modstanderholdet i det sidste kvarter, at vi kan dominere fysisk og dermed afgøre kampene,” slutter Laudrup.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu