Наши партнеры

Menu



Meulensteen forsvarer Brøndby-indkøb

Dansk fodbold

Brøndbys tidligere træner, hollandske René Meulensteen, forsvarer indkøbene af de udskældte Giovanni Rector og Hannes Sigurdsson.

De to angribere Giovanni Rector og Hannes Sigurdsson er blevet kritiseret voldsomt, og betegnes den dag i dag som to af klubbens værste indkøb. Det mener træneren, der købte dem ikke er fair.

“Jeg synes ærlig talt, at Hannes Sigurdsson blev et offer for den meget fjendtlige periode, som Brøndby var igennem. Der skulle ikke så meget til. Vi spillede en udekamp i Horsens, hvor han med lidt held havde scoret et par mål. Som Robbie Keane i Liverpool er det ofte meget lidt, der skal til,” siger Meulensteen, der i dag er assistent hos Manchester United til Ekstra Bladet.

Efter mindre end et år kom Sigurdsson til norske Viking Stavanger, hvor han hurtigt kom til Sundvall i den næstbedste række i Sverige, hvor han hidtil har haft sin bedste scoringsmæssige tid – seks mål i 26 kampe.

Værre gik det dog for Giovanni Rector, der efter ni kampe og ét mål blev fritstillet af Brøndby for to somre siden. I dag er han vendt tilbage til Sydafrika. Dog mener Meulensteen, at købet var retfærdigt:

“Giovanni Rector kom til Brøndby på prøvetræning, og han imponerede stort. Derfor var det min opfattelse, at han var værd at tilbyde en kontrakt … men det var til gengæld ikke min beslutning at give spilleren en treårig aftale. Jeg følte helt klart, at spilleren havde behov for at vise sit niveau, og det var mest oplagt at give ham en kort aftale,” forklarer hollænderen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu