FC Barcelonas kæmpetalent Lionel Messi forslår hans landsmand Javier Saviola til at skifte til ærkerivalerne fra Real Madrid.
Javier Saviola havde stor succes i starten af opholdet hos FC Barcelona i 2001, men siden da, har den lille hurtige argentiner været udlejet til både Monaco og Sevilla, for at få spilletid. Den 30. juni udløber hans kontrakt med catalanerne, men på trods af det, har ingen klubber henvendt sig for at skrive kontrakt med ”den lille kanin”, som han kaldes.
”Jeg tror, at han vil være en god investering for Real Madrid. Han er min ven, og jeg ønsker kun det bedste for ham, også selv om han skifter til Real Madrid. Han har ikke haft mange muligheder, og det er kun naturligt, at han søger det bedste, selv om det kan være svært at opnå,” fortalte Messi til den spanske avis Marca.
Messi håbede mest af alt, at Saviola kunne blive i Barca, men klubben har ikke ønsket at forlænge kontrakten. Saviola får heller ikke spilletid på landsholdet modsat Messi, som for tiden repræsentere det argentinske landshold i Copa America i Venezuela.
Skriv et svar