Наши партнеры

Menu



McClaren: Jeg tager det fulde ansvar

Engelsk fodbold

Steve McClaren blev som forventet fyret, efter det engelske landshold onsdag aften tabte til Kroatien, selvom uafgjort havde været nok, og dermed går de glip af EM-slutrunden i 2008.

Det var en fattet og forstående Steve McClaren, der torsdag middag mødte de imødekommende pressefolk på et improviseret pressemøde.

Derfor brugte han ikke mødet til, at sende bolden videre til fodboldforbundet, der havde fået nok og havde derfor fyret ham tidligere på dagen, men i stedet indrømmede han, hvor ansvaret skulle placeres.

“Jeg kunne komme med mange undskyldninger om skader på holdet, uheld og sådan noget, men i den sidste ende er det hele mit ansvar. Vi spillede 12 kampe og kvalificerede os ikke. Jeg tager det fulde ansvar for, at resultaterne ikke gik i vores retning,” udtalte McClaren.

England har skuffet så meget, at de for første gang siden 1984, ikke kommer med til en EM-slutrunde. McClaren nåede blot at træne landsholdet i 18 kampe, hvor det blev til ni sejre, fem nederlag og fire uafgjorte. McClaren nåede også at lave en negativ rekord, inden han forlod posten. Han nåede nemlig kun at stå i spidsen for England i 16 måneder, hvilket er den korteste regeringsperiode for en permanent engelsk landstræner nogensinde

“Jeg er stolt over at have været engelsk landstræner og arbejdet sammen med spillerne på holdet. Men jeg er meget skuffet over, at jeg ikke opnåede de resultater, jeg havde håbet på,” afsluttede McClaren.

Det engelske fodboldforbund skal derfor nu finde en ny landstræner, som skal overtage McClarens plads, men hos bookmakerne er Aston Villas Martin O’Neill og den tidligere Chelsea-manager Jose Mourinho stærke favoritter.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu