Наши партнеры

Menu



Massimo Oddo sendes retur til Milan

Italiensk fodbold

Bayern München ønsker ikke at benytte deres købsoption på Milan-veteranen Massimo Oddo. Italieneren returnerer derfor til AC Milan.

Bayern München har offentliggjort, at de ikke ønsker at gøre brug af deres købsoption på Milan-veteranen Massimo Oddo. Italienske Oddo returnerer derfor til Milan til sommer. Det meddeler den italienske avis Corriere dello Sport.

Italienske Oddo har langt fra imponeret under sin lejeperiode i det tyske, og derfor har Bayern München meddelt, at de ikke ønsker at beholde backen.

Massimo Oddo, tidligere anfører for Lazio, har haft noget af en downperiode i sin karriere. Han var ellers en vigtig brik på AC Milans Champions League-vindende mandskab i 2007. Siden da har Oddo ikke vist sig fra sin bedste side, og har således ikke imponeret i de 26 optrædender det er blevet til for den tyske storklub Bayern München i denne sæson.

Der er ikke meldt noget ud om, hvad AC Milan har tænkt sig at gøre med Oddo, når han returnerer til hjemlandet. Det er dog ikke utænkeligt, at den rutinerede back vil fortsætte andedsteds i støvlelandet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu