Наши партнеры

Menu



Masser af anholdelser i Brøndby

Europa League

Inden aftenens europæiske opgør mellem Brøndby og polske Legia Warszawa blev der foretaget intet mindre end 111 anholdelser, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Slagsmål, maskeringer og frygt for mere uro fik politiet til at gribe til præventive anholdelser inden det europæiske opgør, hvor Brøndby lagde græs til det polske hold Legia Warszawa.

Politiet besluttede at gribe til præventive anholdelser for at forebygge uroligheder, som fandt sted ved Tjørnehøjskolen nær Brøndby Stadion før kampen i et slagsmål mellem polske og danske fodboldbøller. Her blev godt 20 personer anholdt.

Senere blev et langt større antal anholdt ved Brøndby Stadion tæt på kampstart klokken 19. Politiet vil ikke lægge sig fast på nationaliteterne, men de mener ikke, at der er nogle danskere blandt de anholdte.

Lars Andersen fra Vestegnens Politi har meddelt, at en patruljevogn fik knust ruderne som følge af stenkast, mens politiet også måtte bruge peberspray under anholdelserne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu