Наши партнеры

Menu



Martin Jol er en færdig mand i Tottenham

Engelsk fodbold

Martin Jol har været en presset mand længe, efter at Tottenham kun har vundet en kamp i årets Premier League. Det betyder, at de ligger under nedrykningsstregen, hvilket klubben og dens fans ikke har været tilfredse med.

Blev han fyret inden UEFA Cup kampen mod Getafe? Eller sagde han op efter nederlaget? Disse to spørgsmål hænger tykt i luften hos Tottenhams fans. London-klubben har fået den værst tænkelige start, med en nedrykningsplads og sølle én sejr. Men allerede i sommerpausen, skulle Tottenham have haft en mand i kikkerten.

Ifølge den engelske TV-station BBC, skulle den populære Sevilla FC-træner, Juande Ramos, være manden som skulle overtage trænerstolen i Tottenham. Det bliver dog ikke på nuværende tidspunkt. For Sevilla FC-træneren spiller Champions League med sin klub, og det vil han gerne fuldføre. Samtidig udløber hans kontrakt til sommer, så Tottenham må ud og lede efter en afløser i egne stabs rækker.

Martin Jol blev ansat i Tottenham Hotspur tilbage i november 2004, hvor han tog over efter franskmanden, Jaques Santini.

Tilføjelse klokken 09.24: Tottenham understreger at Chelseas tidligere manager, Jose Mourinho, ikke er aktuel som ny træner.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu