OB’s hurtige højrekant, Martin Borre, skal have sin kontrakt forlænget, ellers kan han kvit og frit forlade klubben til sommer, når hans kontrakt udløber.
“Vi forhandler, og det har vi gjort længe. Der er jo ikke så lang tid tilbage af aftalen, så derfor skal vi også snart finde en afklaring,” sagde OB-direktør Kim Brink til TV2 Sporten.
Martin Borre har siden skiftet fra Køge i 2003 spillet i OB, og er ikke afvisende over for at forlænge samarbejdet.
“Jeg vil ikke sætte procenter på chancerne for en ny aftale, men vi snakker sammen, og skal også snakke mere i den kommende tid,” lød det fra Martin Borre til TV2 Sporten.
OB vendte i dag et truende nederlag mod Vejle til en sejr. Fynboerne kom hurtigt bagud 0-2 , men fik kæmpet sig tilbage, og vandt kampen 3-2. Dermed er OB stadig nr. 3 i SAS Ligaen, á point med FC Midtjylland på 2. pladsen.
Skriv et svar