Наши партнеры

Menu



Martin Bernburg udtaget til Ligalandsholdet

Dansk fodbold

Tidligere i dag har AaBs Jeppe Curth måtte melde afbud til Ligalandsholdet, som skal på en træningstur til Oman, Qatar og Bahrain. Dette har givet den unge FC Nordsjælland-spiller Martin Bernburg chancen.

Landstræneren Morten Olsen har valgt at udtage FC Nordsjælland-topscoreren Martin Bernburg til Ligalandsholdet efter, at Olsen måtte indkassere et afbud fra Jeppe Curth. 22-årige Bernburg er noteret for syv mål i 15 kampe i denne sæson for FC Nordsjælland.

Bernburg har også optrådt 11 gange for de diverse ungdomslandshold. Derfor har den unge spiller en udmærket statistik, hvilket landstræneren Morten Olsen også erkender.

”Martin Bernburg er en ung spiller, som efter sit skifte fra FC København har fået meget spilletid hos FC Nordsjælland, og derigennem har bevist sit talent. Han er en dynamisk spiller, der har scoret mange mål, og som har vist et godt niveau. Og tager man hans alder i betragtning, er det en spiller, man kan vente sig endnu mere af, og det potentiale vil vi gerne vurdere på træningsturen,” udtaler Morten Olsen til dbu.dk.

Ligalandsholdet rejser på søndag d. 20. januar på en træningstur, hvor holdet skal møde Oman, Qatar og Bahrain.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu