
Træneren for Inter Milan Roberto Mancini udelukkede i dag muligheden for at bytte Luca Toni, der til daglig spiller i Fiorentina, lige over for Adriano.
Bayern München er for nylig blevet sat i forbindelse med Luca Toni, men de italienske storklubber har længe stået i kø for at få ham. Den 31-årige angriber har selv erklæret, at fremtiden er usikker for ham, og dermed er ræset om ham indledt.
Dog vil Mancini ikke tale om at bytte lige over for den brasilianske Adriano, for han mener ikke, at det er muligt at sammenligne de to angribere.
”Toni er en af verdens bedste angribere, men der er et hul på fem år mellem ham og Adriano, der umuliggør et potentiel bytte af de to spillere,” sagde Mancini til Goal.com.
”Hvis vi ønsker at købe Toni vil vi ikke bytte ham for en spiller, vi vil købe ham, punktum”.
Inter tog i denne weekend yderligere afstand i den italienske Serie A, da de besejrede Parma, og forfølgerne Roma spillede uafgjort mod AC Milan. Forspringet er nu på tyve point, og det forlyder, at Inter allerede er ved at planlægge næste sæson, med forbedret forsvar og nye angribere.
De er også ved at forberede sig på, en mulig hjemkaldelse af angriberen Hernan Crespo, der er udlånt af Chelsea indtil sommer. Argentineren har dog udtrykt et ønske om at blive i Inter. Spørgsmålet om en eventuel hjemkaldelse ser ikke ud til at blive besvaret foreløbigt, specielt fordi træneren for Chelsea Mourinho’s egen fremtid er usikker.
Skriv et svar