Manchester Uniteds midtbanespiller, Michael Carrick, sikrede holdet alle tre point fem minutter før tid, da de her til aften mødte Wigan. United behøver nu blot et point i to kampe, før de kan kalde sig engelske mestre.
Manchester United kunne i aften tage et stort skridt på vejen mod mesterskabet, da en sejr i aften ville betyde, at “De røde djævle” blot skulle sikre et point i de to sidste kampe.
Denne ønske-situation så ud til at slå fejl, da Wigans Hugo Rodallega Martinez scorede kampens første mål efter 28 minutter.
Hjemmeholdets føring holdt halvlegen ud, men i anden halvleg kom gæsternes bedre med i kampen. United-manager Alex Ferguson valgte at indskifte Carlos Tevez til fordel for Anderson, og det ville vise sig at være en klog disposition.
Efter en times spil kom den lille argentiner nemlig på tavlen, da han fik udlignet til 1-1. Herefter fortsatte United med at presse massivt på for at sikre de tre point, og det solide pres mod værterne, blev omsat til et mål fem minutter før tid.
Midtbanespilleren Michael Carrick modtog bolden bagud i feltet, og han kunne upresset forberede sig skud, hvilket blev et missil, som endte i det lange hjørne til stor forløsning for United-mandskabet. 2-1-føringen holdt hjem, og dermed behøver United blot et point i de sidste to kampe, før de kan kalde sig engelske mestre.
Lørdag får United hjemme besøg af Arsenal, mens modstanderen i sæsonens sidste runde hedder Hull på udebane.
Skriv et svar