
De engelske Premier League-mestre, Manchester United, kunne i dag annoncere købet af Cardiffs 17-årige midtbanespiller Aaron Ramsey.
Manchester United vandt mesterskabet i sidste sæson foran ligarivalerne Chelsea, Arsenal og Liverpool, og det samme gjorde sig i dag gældende i en mesterjagt på et supertalent.
United har købt Cardiffs 17-årige midtbanespiller Aaron Ramsey, der var på alles læber under FA Cuppen.
”Manchester United er lykkelige for at kunne annoncere, at vi har indgået en aftale med Cardiff City omkring Aaron Ramsey,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Det eneste der mangler er, at klubben skriver under med spilleren, samt obligatoriske lægetjek bliver gennemført.
Ifølge engelske medier har De Røde Djævle måttet slippe omkring 55 millioner kroner for stortalentet.
Skriv et svar