Наши партнеры

Menu



Manchester United mestre efter drama på Emirates

Engelsk fodbold

Efter en nervepirrende kamp på Emirates Stadium her til aften, kan Manchester United nu kalde sig engelske mestre, da lokalrivalerne, Arsenal og Chelsea, spillede 1-1 i en hæsblæsende kamp.

Jose Mourinho havde op til kampen valgt at undlade topscorer Didier Drogba fra truppen. En mand, Chelsea godt kunne have brugt til aftenens kamp. Chelsea kom i 1. halvleg nemlig aldrig helt tæt på en scoring.

Arsenal, derimod, formåede at spille bolden fornuftigt rundt, og Adebayor var tæt på at gøre det til 1-0, da han afsluttede på Petr Cech efter et flot opspil fra The Gunners.

I slutningen af halvlegen gik Boulahrouz forkert af en lang bold, hvorefter han klodset nedlagde Baptista, og dermed udgik “Kanibalen” med et rødt kort. Gilberto Silva tog straffesparket og kunne nemt sætte sit 10. Premier League-mål ind på kontoen. Dermed gik Arsenal til halvleg med en sikker 1-0 føring og en mand i overtal.

Den første del af 2. halvleg lignede noget, man kunne forvente sig, da Arsenal havde størstedelen af spillet og var tæt på at score op til flere gange.

Dog fik Chelsea-spillerne rejst sig og formåede at presse The Gunners, hvilket resulterede i et mål af banens måske bedste spiller, Michael Essien, da han headede et indlæg fra Shaun Wright Phillips ind bag Jens Lehmann.

Derefter pressede Chelsea på, og Salomon Kalou var i slutminutterne tæt på at sikre alle tre point, men Lehmann reddede flot. Arsenal var farlige på kontraangreb, men Eboue formåede ikke at score, da han hamrede bolden på overliggeren i overtiden.

Kampen endte 1-1, og dermed kan Manchester United fejre sit første mesterskab siden 2003. Jose Mourinho og Chelsea har dog stadig muligheden for at sikre sig et sidste trofæ, når de møder netop Manchester United i FA Cup-finalen sidst i maj.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu