
Den franske klub Rennes har fået Manchester City meldt til FIFA, da de mener, at Premier League-klubben har snuppede Jeremy Helan lige for øjnene af Le Championnat-klubben på ulovlig vis.
Siden der faldt dom i sagen om Gael Kakuta, hvor Chelsea som bekendt fik to transfervinduers karantæne, er en masse lignende sager poppet op. Heriblandt mener Rennes, at de er blevet snydt for den 17-årige spiller, Jeremy Helan, af Manchester City.
”Manchester City må nu indse konsekvenserne af deres holdning i Hélan tilfælde, da det er endnu mere ulovligt end Kakuta,” udtaler Rennes’ tekniske direktør, Pierre Dreossi til The Independant med henblik på, at de har henvist sagen til FIFA.
Jeremy Helan spillede i Clairefontaine, men Rennes havde en option på ham, hvis han da kom til at spille på ungdomslandsholdet. Det gjorde han, og dermed kunne Rennes købe ham. Manchester City fik dog spilleren til at bryde den aftale, og i stedet skifte til Manchester. Han spiller nu for Citys ungdomshold.
Skriv et svar