Наши партнеры

Menu



Man. Utd. videre til semifinalen efter målfest

Champions League

Manchester ydmygede et svagt spillende Roma-hold, og hele kampen endte med en ren målfest.

AS Romas helt store profil fra deres seneste kamp mod Manchester, Rodrigo Taddei, måtte udgå med en skade under opvarmningen. Dermed var AS Romas angreb svækket før kampstart.

Kampen startede med chancer i begge ender. De 75.000 tilskuer på Old Trafford skulle ikke vente længe på kampens første mål. Allerede efter 11 minutters spil, fandt Manchester United vej til netmaskerne. Cristiano Ronaldo driblede sig igennem AS Romas midtbanespillere, hvorefter han afleverede bolden videre til Michael Carrick, som meget elegant lagde bolden over Romas målmand, Doni.

Scoringen tog hårdt på udebaneholdet, AS Roma, og de så ikke skarpe ud i forsvaret, det udnyttede Manchester lynhurtigt.

Bare seks minutter efter scoringen af Carrick, var Manchester igen på spil. Heinze løber op ad højrekanten med bolden, hvorefter han finder en storspillende Ryan Giggs, som i samme bevægelse, for lobbet bolden over Romas forsvarsspiller, som kun kan se måbende på, da Alan Smith sparker ind bag Doni.

I det 19. minut, var Ryan Giggs endnu en gang med i opspillet, da han modtog bolden fra Alan Smith, som spillede bolden fladt und over til Wayne Rooney som kunne sparke bolden ind med indersiden.

Efter små ti minutter, var Giggs hovedmanden bag endnu et mål, da han lagde en dyb aflevering til Ronaldo, som trak ind i banen, hvor han kort efter afsluttede helt nede i højre siden, uden chance for Doni, som endnu en gang, måtte tage bolden ud af sit net og konstatere, at der nu var gået fire mål ind på ham.

Men målfesten for United stoppede absolut ikke i anden halvleg. Hjemmeholdet havde flere mål i godteposen.

Fire minutter inde i anden halvleg, fik Rooney bolden, efter Romas forsvar havde clearet dårligt efter et hjørnespark. Rooney fandt Giggs , som lagde bolden indover fra venstre side, her kom Ronaldo stormende ind i feltet, hvor han kunne glide bolden ind i mål, og dermed score sit andet mål i kampen.

Elleve minutter senere, sender Ronaldo bolden ind fra højre side, men ingen får fat i bolden, som fortsætter ud på venstrekanten, Heinze opsnapper bolden og sparker den faldt hen til Carrick, som placere bolden helt oppe i højre mål hjørne.

AS Roma kom ikke til mange chancer i denne kamp, de fik dog reduceret, efter 69 minutter, da Totti lagde bolden ind til De Rossi som flot sparkede bolden ind.

Med ni minutter tilbage af kampen, spillede United kombinationsspil, og Romas forsvar stod næsten helt passive, Evra blev spillet fri, og da ingen gik til ham, besluttede han sig for, at sparke på mål, bolden sad helt nede i højre side, og igen måtte Doni, se sig passeret.

AS Roma levede langt fra op, til det spil som de leverede på hjemmebane, og det var en fortjent 7-1 sejr til Manchester United, som udnyttede et svagt spillende Roma hold. Før denne kamp, havde romerne kun lukket fem mål ind i dette års Champions League-turnering.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu