Наши партнеры

Menu



Man. City-sheik følger Abramovichs fodspor

Engelsk fodbold

Manchester City kunne i det seneste regnskab præsentere et underskud på hele 765 millioner. Men klubben kan glæde sig over, at Sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan har eftergivet en gæld på hele 3,26 milliarder kroner.

Manchester Citys sheik Mansour bin Zayed Al Nahyan, som i efteråret 2008 købte klubben, har haft den store tegnebog fremme, eftersom han har eftergivet en gæld på hele 3,26 milliarder kroner, hvilket sker som følge af et køb af alle klubbens aktier.

Derved er han gået Chelsea-ejer Roman Abramovich’ fodspor, idet han kort før nytår ligeledes eftergav en milliardgæld i sin klub Chelsea på 2,8 milliarder kroner.

”De økonomiske resultater afspejler en periode i klubben, hvor den er ved at omstille sig og har haft mange investeringer, der skal gøre den til en bæredygtig forretning i fremtiden. Klubben har et godt finansielt fundament og en stærk platform at bygge på i fremtiden,” fortæller klubbens finansielle chef, Graham Wallace, ifølge Ritzau.

Manchester-klubben har i sit seneste regnskab kunne præsentere et blodrødt minus på 765 millioner kroner, men det offentliggjorte regnskab løber frem til 31. maj 2009.

Dermed er indkøb fra sidste sommers transfervindue af Emmanuel Adebayor, Kolo Toure, Carlos Tevez, Roque Santa Cruz samt Joleon Lescott ikke medregnet.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu