
Den argentinske midtbanespiller, Ariel Ibagaza, skiftede i dag træningspasset på ferieøen ud med et hos sidste års toere i Primera Division, Villarreal.
Mallorca har mistet en af deres mest kreative spillere på midtbanen, da han skifter livet på ferieøen ud med livet på fastlandet, mere bestemt hos Villarreal.
Den 31-årige argentiner skifter med øjeblikkelig virkning, og Villarreal har betalt godt 12 millioner danske kroner, for den lille argentiner.
”Jeg havde sagt til præsidenten, at jeg ville spille mine sidste år her, men jeg modtog et meget interessant tilbud, som jeg ikke havde regnet med. Jeg håber fansene vil forstå det, for jeg har altid givet alt til klubben,” siger Ibagaze ifølge TV 2 Sporten.
Skriv et svar