Der var fight på programmet, da topholdene Esbjerg og FC København sent søndag eftermiddag mødtes på Blue Water Arena i hvad der viste sig at blive målløst.
Begge mandskaber skulle revanchere et 5-0-nederlag fra landspokalturneringen, men det var ikke til at se i kampens indledning, der bestemt ikke bar præg af de store nederlag, tværtimod.
Cesar Santin var kort tid inde i kampen tæt på at skyde FC København i front, da han fik afsluttet på en returbold. Ligeledes var Jesper Lange også ved at få bolden ind bag Johan Wiland i FCK-målet. Lange kom igennem det københavnske forsvar, men Wiland kom godt ud af sit mål og fik afværget situationen.
Efter kampens indledning gik kampen over til at være mere hårdt spillet og derfor blev det flotte spil lagt til side for en stund. Begge hold ville også hellere forsøge at holde modstanderen fra at score, end at forsøge og kom foran.
Det betød at stillingen ved pausen var som da kampen begyndte, 0-0. Efter pausen kom der mere gang i løjerne, da først Ulrik Laursen forsøgte sig med hovedet og derefter kom Santin igennem, men da han tøvede for meget nåede Nicolai Høgh tilbage og fik reddet Esbjerg.
Atiba Hutchinson ville også forsøge at bringe københavnerne i front, men hans afslutning havnede ikke i mål. I mål fik derimod Esbjergs Jeppe Mehl kort tid efter, da han blev sendt igennem FCK’s forsvar efter en flot stikning og det udnyttede Esbjerg-kanten til at få bolden i mål. Fejlagtigt dømte linjevogteren dog offside og stillingen var derfor stadigvæk 0-0.
Aktionen fra Mehl satte for alvor liv i kampen. Få minutter senere ville Søren Rieks også komme være med, da han forsøgte sig fra distancen, men hans forsøg havde ikke nok fart på. Det havde Dame N’Doyes dog kort tid efter, men da hans hovedstød var imod Johan Wilands priste han sig lykkeligt over at svenskeren fik givet hjørnespark til Esbjerg.
Kampens sidste kvarter levede ikke op til det generelle niveau i anden halvleg og da ingen af holdene kom frem til nogen nævneværdige muligheder der endte topkampen med 0-0, som betyder at begge mandskaber lige nøjagtigt holder sig foran Brøndby i tabellen.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar