
Paolo Maldini har besluttet sig for at tage endnu en sæson i AC Milan. Italieneren har underskrevet en kontrakt gældende frem til sommeren 2009.
39-årige Paolo Maldini havde egentlig udtalt, at han ville stoppe sin professionelle karriere efter denne sæson. I løbet af foråret begyndte han dog at komme i tvivl, og efter nogle overvejelser er han kommet frem til, at han gerne vil tage en sæson mere på topplan.
Således har Maldini sat sin underskrift på en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2009. Dette meddeler den italienske klub på sin hjemmeside.
Maldini fik debut i Serie A allerede som 16-årig. Den gang bar han Milan-trøjen, og den er ikke blevet skiftet ud lige siden.
Skriv et svar