Наши партнеры

Menu



Maldini klar til Athen

Champions League

Da Milan i går tæmmede “De Røde Djævle” på San Siro, var det uden holdets normale anfører, Paolo Maldini. Maldini havde fået en skade, og kunne derfor ikke medvirke i kampen.

“Jeg er ikke vant til at sidde påbænken. Det var hårdt for mig. Men jeg vidste, holdet var i god form, og beviste endnu en gang, at det ikke bare var tomme løfter, da vi i oktober sagde, at vi kunne gå hele vejen til Athen,” sagde Maldini ifølge Channel4.com

Maldini fortsatte, og roste holdet: “På trods af alle de skader vi har haft, og alle de andre problemer, vi har måttet trækkes med (Calciopoli, red.), har vi været fantastiske. Jeg er stolt over at være kaptajn for dette hold.”

Om hans rolle i Champions League-finalen i Athen, siger Maldini: “Jeg har en skade ligesom den, jeg havde sidste år. Jeg vil blive ved næste år, og hvis vi ikke havde gået videre, ville jeg havde fået en operation med det samme. Men nu vil jeg i stedet gøre alt for at være klar til finalen.”

Diavolo besejrede i går Manchester United 3-0 på L’Inferno, og sikrede sig dermed den anden plads i finalen. Også i år er det imod Liverpool, og Milan-holdet vil uden tvivl søge revanche for det svigefulde nederlag i 2005.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu