AGF dominerede aftenens SAS Liga-kamp, hvor de mødte Sønderjyske på udebane. Trods det massive pres endte SønderjyskE som sejrherre, da Kenneth Fabricius scorede kampens enlige mål i overtiden.
Gæsterne fra AGF sad på det meste af spillet, da de her til aften gæstede Haderslev Stadion, SønderjyskE’s hjemmebane.
Hjemmeholdet startede meget defensivt, hvilket skabte meget plads til AGF’erne. Udeholdets forsvarer Anders Kure måtte dog forlade banen efter blot 17 minutters spil, da han landede uheldigt efter en hovedstødsduel, derfor var gæsterne nødsaget til at foretage en tidlig udskiftning. Jens Gjesing afløste Kure.
Det var tydeligt, at SønderjyskE var indstillet på at benytte sig af kontraangreb, og den største chance til værterne tilfaldt Nikolaj Agger, da han i første halvleg var tæt på at passere Steffen Rasmussen, som dog var på pletten i sin kamp nummer 200 for AGF.
AGF’ernes solide pres på sønderjyderne fortsatte i anden halvleg, hvor midtbanespilleren Jakob Poulsen blandt andre var tæt på at snyde SønderjyskE’s keeper David Ousted.
Med ti minutter tilbage af affære havde Peter Graulund en enorm mulighed for at score, da hans afslutning fra omkring ti meter blev reddet på stregen af Anders Egholm.
Halvandet minut inde i overtiden sikrede SønderjyskE samtlige tre point. Steffen Rasmussen gik forkert ud af sit mål, og så kunne Morten Bertolt servere bolden til Kenneth Fabricius, som kunne sende bolden i netmaskerne til slutresultatet 1-0.
1-0-sejren i SønderjyskE’s favør betyder, at de fortsat ligge på ottendepladsen, men nu har tre point ned til både FC Nordsjælland og FC Midtjylland på henholdsvis niende- og tiendepladsen, mens AGF fortsat ligger på sjettepladsen med 20 point på kontoen.
Skriv et svar