Den aldrende, franske midtbanespiller, Claude Makelele, har indgået en aftale med den franske klub, Paris SG, og forlader dermed Chelsea et år før kontraktudløb.
I 2003 skiftede Claude Makelele fra Real Madrid til Chelsea for omkring 170 millioner kroner. Nu forlader den 35-årige franskmand London, hvor han gennem årene har vist stærkt spil på midtbanen.
Den franske klub, Paris Saint-Germain, har således indgået en aftale med Makelele, og overgangssummen må forventes at være en del lavere denne gang.
Makelele havde et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, men synes ikke at være lige så tilfreds med tilværelsen i klubben, efter José Mourinhos afgang. Derfor har franskmanden efter 217 kampe og to scoringer valgt at takke af i Chelsea.
Skriv et svar